PIET LINCKEN (BE) - WORDS & TRACES

dato - 3. november til 30. november

Fernisering - 3. november 15:00 til 17:00

Piet Lincken (BE)

Piet Lincken er født i Normandiet og bor i dag i Belgien. Han har periodevis boet i Skandinavien, især i Sverige.
Han bevæger sig inden for flere forskellige kunstretninger som billedkunstner, komponist, pianist / organist og forfatter. Hans har taget sin kunstneriske uddannelse på Nouvelle-Sorbonne Universitet i Paris, og sin musikalske i Paris, Dublin og Hamburg. Hans tegninger, fotos, digitale print bliver ofte udstillet rundt om i verden, f.eks. blev hans værker på papir udstillet på det prestigefyldte Galerie La Hune-Brenner i Paris. Piet Linckens kunst er repræsenteret i flere litterære sammenhænge, og hans tekster, billeder, tegninger og digitale prints, går i dialog med værker af andre kunstnere og forfattere som Gao Xingjian (maler og Nobelprisen fra litteratur 2000) og af kunstnere fra Galerie Pi i København.
Han tilbyder jævnligt litterære- og kunstneriske workshops, og samarbejder med kunstnere og musikere fra hele verden.
Uanset om det drejer sig om billedkunst, litteratur eller musik, er Piet Lincken blevet inviteret til adskillige arrangementer rundt om i verden, pga. sit talent og sine færdigheder. Til sine forskellige projekter har han modtaget støtte fra fonde og modtaget legater.

CV

Piet Lincken er belgisk billedkunstner, digter, forfatter, komponist og pianist / organist. Han har i flere perioder opholdt sig i Skandinavien, i forbindelse sine kunstneriske projekter.
De værker han har med på udstillingen i Kunsthal vARTe interagerer med spor, billeder og visioner…

Piet Linckens fotoværker, digitale prints og værker på papir, går i dialog med ord (på dansk, svensk, norsk, islandsk, tysk, hollandsk ...) men også med digte eller tekster af 'klassiske' tekster fra Skandinavien, som kunstneren oversætter til fransk, herunder bl.a. tekster af Sophus Claussen, Bjarni Thorarensen, Selma Lagerlöf, Edith Södergran. Der vil desuden blive inddraget franske digte af Piet Lincken selv.

Påvirket af CoBrA-bevægelsen (en kunstbevægelsen der opstod i København, Bruxelles og Amsterdam i slutningen af 1940’erne) og den nordiske kunst, kan Piet Lincken lide at sammenkoble de tegn han ser - bogstaver, tegninger, malerier og musikkens noder. For eksempel samler han poesi, noder og håndskrift i sin bog Présent gnomique. I en anden bog, Å, itinéraire suédois er emnerne spor, linjer i sproget og de geografiske rum.

På udstillingen i vARTe finder Piet Linckens visuelle værker derimod en poetisk rute, hvor landskaber, dyr, ansigter og kroppe fortæller en historie, som en stemme fortæller en saga.

I løbet af opholdet, vil der blive afholdt en eller flere digtoplæsninger, der tager udgangspunkt i kunstnerens fotografier, digitale print og tegninger.