- Udstillinger
- Arrangementer
- Galleri
- Lej vARTe
- Om vARTe
- Søg om ophold
- Udsmykningsprojekt
- Walk of vARTe
- Besøg os
dato - 7. september til 26. september
Finissage - 22. september 14:00
Emilia Bergmark (f. 1986) er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun tog sin afgang i 2018, samt fra Gerrit Rietveld Akademi i Holland og det eksperimenterende uddannelse initiativ School of the Damned i London.
Emilia Bergmark arbejder formelt med installation og lydkunst, og hendes idéverden er karakteriseret ved dialog med omverdenen og mange værker bliver til gennem samarbejder.
Hun er p.t. aktuel med en soloudstilling på Kunsthal 44 Møn og som del af Grænselandsudstillingen i Åbenrå fra august.
Selvom hun kun lige har taget sin afgang fra akademiet, har Emilia Bergmark flere solo- og gruppeudstillinger fra bl.a. Amsterdam, Stockholm, London, Berlin og København på CV’et.
I 2018 blev Poul Erik Bech Fondens Kunstpris for første gang uddelt til en afgangselev på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Prismodtageren blev den svenske kunstner Emilia Bergmark, der har lavet en ny installation specifikt til udstillingen i Kunsthal vARTe.
Under sit ophold ønsker kunstneren bl.a. at sætte fokus på, hvordan vi ser på naturens værdi, i en tid hvor målbarhed fremhæves og foretrækkes. Er en skov bare en reserve af træ? Er et kirsebærtræ andet værd end sin clickbait-appel på sociale medier? Er et smukt, åbent landskab mere værd end dets potentielle udbytte i kornproduktion? Er et hav mere end en attraktiv udsigt på boligmarkedet?
Udstillingen LANDSKABER tager form som en sammensat installation, hvor interiørselementer og afbildninger af landskaber går i dialog. Udstillingen undersøger, hvordan naturen er afbilledet i vores samtid i en tid og i et land, hvor stort set ingen dele af naturen er uberørte. Langt de fleste landskaber er gennemsyrede, udtænkte eller på en eller anden måde tilrettelagt af menneskelige logikker og produktionsapparater.
Udstillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond og Poul Erik Bech Fonden.
FINISSAGE OG ARTIST TALT SØNDAG D. 22. SEPTEMBER KL. 14
Læs mere her