- Udstillinger
- Arrangementer
- Galleri
- Lej vARTe
- Om vARTe
- Søg om ophold
- Udsmykningsprojekt
- Walk of vARTe
- Besøg os
dato - 9. maj til 31. maj
Johny Wilslew (født 1949) er autodidakt kunstner, der til dagligt bor og arbejder i Esbjerg, hvor han beskæftiger sig til med udsmykninger, både ud- og indvendig, farvesætning, illustrationer og plakater. Desuden yder han konsulentbistand og fungerer som gæstelærer.
Han er en erfaren kunstner med adskillige udstillinger på gallerier og museer i ind- og udland på CV’et, der bl.a. har deltaget på den censurerede Kunstnernes Sommerudstilling i Janus Bygningen samt udstillet på Vejen Kunstmuseum og Esbjerg Museum. Derudover har han haft udstillinger i Sverige, Galleri Atrium i Hamborg, Houston i Texas samt Halifax i Canada.
Johny Wilslew har udført flere selvstændige udsmykningsopgaver, men har også udført talrige udsmykninger på skoler og institutioner i samarbejde med børn, unge og voksne.
Han er oprindelig uddannet dekoratør og pædagog, men har arbejdet som kunstner siden slutningen af 70’erne.
I litterære sammenhænge er kunstneren flere gange blevet repræsenteret i bl.a. ”Billedkunstnere i Ribe Amt” og ”Dansk Kunst”.
Esbjerg-kunstneren Johny Wilslew’s farvestrålende værker prydede lokalerne i Kunsthal vARTe i maj måned 2015.
Udstillingen, der viste helt nye arbejder, var bygget op omkring rejser til Indien, Kapadonien, Tyrkiet, Venedig og andre destinationer. Værkerne tog afsæt i de enkelte lande.
Udstillingen var sammensat af både maleri, collage, skulptur samt blandform.
Om sit kunstneriske virke, udtaler Johny Wilslew: ”Det at være kunstner er at være på arbejde hele tiden. Jeg sanser – oplever – tænker i billeder og projekter i alle mine vågne timer. Uanset hvor jeg færdes, har jeg mine “antenner” ude og oplever ting – dufte – omgivelser meget intenst. Jeg har hele livet beskæftiget mig med kunst med stor glæde og denne oplevelse vil jeg gerne formidle videre.”