'GENNEMSIGTIGE DYBDER OG HORISONTER' af Bente Polano

Uanset om der er tale om Bente Polanos landskabs-akvareller, koloristiske malerier, udsmykninger eller skulpturer - så er det mennesket og landskabet der er de centrale motiver i hendes værker.

Udstillingens titel refererer til det transparente element der ofte gør sig gældende i Bente Polanos kunst. Kunstneren har gjort det muligt for beskueren at kigge igennem skulpturerne. På den måde inddrages baggrunden og omgivelserne, ligesom beskuerens egen spejling i det blanke stål bliver en del af værket.
I malerierne kan man også kigge ind mellem træerne og menneskene, og se det bagvedliggende – det kan være horisonter, skov, himmel eller hav. Her skabes det transparente i form af de mange farvelag.

Kunstanmelder ved Berlingske og forfatter Torben Weirup har bl.a. skrevet følgende om Bente Polanos skikkelser, der ofte fremstår fraværende og afventende: ”Nogle af dem ser frem for sig selv. Andre spejder mod horisonten. Eller horisonterne. En tilbagevende titel er således Mange horisonter, og man kan måske forestille sig, at det er mange historier, der møder hinanden i Bente Polanos billeder. At man som betragter søger forskellige fortællinger, som man selv kan spejle sig i. (…)Tvetydigheden og tilbuddet til betragteren om selv at finde sine egne fortællinger i Bente Polanos billeder og skulpturer er i hvert fald en gennemgående bestræbelse. Hendes billeder skaber billeder hos os andre.”

Til at beskrive sit virke, refererer Bente Polano til disse linjer skrevet af digteren Søren Kierkegaard, fordi hun føler at de ofte stemmer overens med hendes egne tanker og arbejdet som kunstner: ”Hvad er en digter? Et ulykkeligt menneske, der gemmer sine kvaler i sit hjerte, men hvis læber er dannede således, at idet sukket og skriget strømmer ud over dem, lyder de som skøn musik.”