Arne Lundsteen Hansen (f. 1921), maler, keramiker og grafiker.
Biografi
Arne L. Hansen voksede op i København, hvor han i flere korte perioder gik på malerskolen på Kunstakademiet. Fra et naturalistisk udgangspunkt udviklede han et stadig mere abstrakt formsprog, motivisk inspireret af så forskellige steder som egnen omkring Skagen, hvor han har haft sommerophold siden 1960erne, og den tunge jernindustri på B&W og Stålvalseværket, inspirationer, som holder den dag i dag. I landskaberne, der trods abstraktionen håndgribeligt gengiver naturen, minimeres Grenen til et enkelt punkt på horisontlinien, hvorom himmel og jord slutter. Også de lave gårde omkring Råbjerg Mile omdannes til skematiske, nærmest konkrete mønstre på billedfladen.
Linierne i storindustriens maskiner, de rødglødende jern og støbeformene har Arne L. Hansen skildret i malerier fra 1960erne og frem. I kontrasten mellem maskinernes sorte farve og det rødglødende jern får man fornemmelse af atmosfæren på de store virksomheder.
Fra omkring 1958 har Arne L. Hansen arbejdet med keramik sideløbende med sit maleri. På Kählers keramiske værksted i Næstved udførte han således i årene efter 1958 en række udsmykningsopgaver og relieffer, bl.a. reliefserien Hilsen til årets onsdage. Reliefferne gengiver observationer af årstidernes lys og vejrlig, gjort hver onsdag gennem et helt år. Iagttagelserne blev omsat til et abstrakt formsprog og udført i glaseret stentøj. Gennem årene er Arne L. Hansens stil blevet forfinet, af og til grænsende til det asketiske, hvilket kommer til udtryk i både malerier og udsmykningsopgaver. Udsmykningerne er ofte farvesætninger eller dekorative vægudsmykninger, hvor han benytter samme formsprog som i maleriet. Han har dog også udført en del totaludsmykninger af bl.a. vendsysselske kirker.
Uddannelse
Bizzie Høyers Malersk. 1936-38
Kunstakad. Kbh. (Sigurd Wandel, Kræsten Iversen og Elof Risebye) i perioder 1938-45
Rejser og udlandsophold
Tyskland og Italien 1939
Paris, Cité Univ. 1955
Italien 1960, (San Cataldo) 1977
Stillinger og hverv
Eget værksted for farvesætn. og udsmykn. af ark. fra 1960
Censor for KE 1952-53, 1955-56
Censor for KP 1976
Stipendier og udmærkelser
Aug. Schiøtt 1950
Serdin Hansen 1950
Kofoed 1951-52
I.R. Lund 1952
Carl Jul. Petersen 1952
Hielmstierne-Rosencrone 1952-53
Raben- Levetzau 1953-54
Lindenburg 1953
Rundskuelegatet 1953
Bielke 1953
Suhr 1954
Akad. 1955-56
Zacharias Jacobsen 1960
Svend Engelund 1979
Udstillinger
Charl. Forår 1945, 1977
KE 1946-47, 1950-51, 1953-55, 1957
Charl. Eft. 1952, 1956-58, 1967, 1981
Vrå-udst. 1950, 1953, 1955-59, 1961-93
Peintures, Gravures Da., Mus. Galeria, Paris 1953
Kunsten 54
Charl.borg 1954
Kunsten 55, smst. 1955
Da. Konst, Konsthallen, Göteborg 1955
Maj-udst. 1958-59
Grønningen 1960-71
Å-udst. 1965, 1970, 1982, 1985
Skulptur i Eventyrhaven, Odense 1971
Påskeudst., Gal. Moderne, Silkeborg 1974, 1977, 1980, 1984, 1986
Aarhus Kunstmus. 1974
Sommerudst., Gal. Moderne, Silkeborg 1977
Kirkelig kunst, Gal. Ti, Tistrup 1978
14 da. kunstnere, Gal. Moderne, Silkeborg 1979
Container '82, Sønderjyll. Kunstakad. 1982
Arb. på papir og skulpturer, Hjørring Kunstmus. 1985
Ny da. kirkekunst, Esbjerg Kunstpav. 1986
Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus. 1987
Da. landskaber, Gal. Profilen, Århus 1991.
Separatudstillinger
Talrige sep.udst. i gal. og mus., bl.a. Haderslev Amts Mus. 1959 (s.m. Elof Risebye og Helge Nielsen)
Gal. Birch, Kbh. 1955
Jysk Kunstgal., Århus 1963
Aabenraa Mus. 1964
75 malerier 1957-67, Gal. Lien, Slettestrand 1967
Herman A. Kählers keramiske værksted, Næstved 1969 (s.m. Allan Schmidt og Rasmus Nellemann)
Tranegården, Gent. 1970
Hilsen til døgnets timer, Lien, Slettestrand 1971 (s.m. Svend Engelund og Asger Jorn)
Grøn I, Charl.borg 1972 (s.m. Jacob Blegvad)
Grøn 2, Århus Kunstbygn. 1973 (s.m. samme, Edgar Funch, Helga og Bent Exner, Henning Jørgensen)
De sidste 10 års arb., Skagens Mus. 1974, endv. 1985
Hjørring Kunstmus. 1977, 1992 (retrosp.)
Kunstindustrimus. 1978
Gal. Langhoff, Kolding 1981, 1984, 1986, 1988, 1990
SAK, Svendborg 1983 (s.m. Finn Lynggard)
Århus Kunstbygn. 1984
Musikhuset, Århus 1989
Skovhuset, Værløse 1990
Herning Kunstmus. 1992.
Værker
Høstmaskine (ca. 1955, Aarhus Kunstmus.); Gård. Råbjerg. Sol (1955-57, Hjørring Kunstmus.); Møllesten (stentøjsrelief, 1961, Randers Kunstmus.); Fabriksbillede i to satser (1964, Skive Kunstmus.); altertavle i Sørbymagle K. (1965); Murano Venezia (keramisk relief, Nordjyll. Kunstmus.); Tosca (skulptur, 1968, Skive Kunstmus.); Gård i sne (1978, Hjørring Kunstmus.); altertavle, -bord og døbefont i Mørdrup K. (1985); Golgatha-serien (skitser til udsmykn. i Skagen K., 1988, Hjørring Kunstmus.); Ikon, omkring påske (1988); altertavle, Bindslev K. (1989); prædikestol, Hulsig K.(1991). Keramiske udsmykninger: Rørdal Cementfabrik, Ålborg (1958); Landsarkivet, Viborg (1960-61); Herlevbadet (1968); Ålborghus Statsgymn. (1970); Arbejderhøjsk., Julianehåb (1977). Andre udsmykninger: DFDS M/S England (mal., 1964); Skt. Annæ Gymn., Kbh. (metalrelief, 1972); DSB-færgen Dronn. Ingrid (vægudsmykn. 1980); Glostrup Sygehus (dek. udsmykn. med farver og glas, 1983); Amagerværket (mal., 1985); Farvesætninger o.l.: Adsk. farvesætn. i sk., k., rådhuse m.m., bl.a.: Ingeniørakad., Ålborg (1969); Rådhuset, Nyk.M. (1980); Flade K. (1985); Skærbækværket (1988); Bindslev K. (1989); Skagen K. (1989); NESA, Vangede (1990); Hulsig K. (1991).
Litteratur
Poul R. Andersen i: Kunst, jan. 1956
Hans Mølbjerg: A.L.H., (Vor tids kunst 73), 1973
Virtus Schade i: Kunst, 8, 1971
H.P. Jensen: Vrå-udst. 1942-80, 1980
Vrå-udst. 50 år, 1992