VIND ET SERIGRAFITRYK HVER SØNDAG I RESTEN AF JULI

dato - 16. juli 10:00 til 30. juli 15:00

Kirsten Skov Bjerre

Kirsten Skov Bjerre (f. 1987 Stevns, DK) er uddannet ved NTNU KiT, Kunstakademiet i Trondheim hvor hun afsluttede sin MFA Master in Fine Art i 2014. Siden da har hun arbejdet som udøvende kunstner og også som kulturformidler i både Norge og Danmark.
Hun laver sine kunstværker for at skabe et frirum for beskuerne, hvor de kan få lov til at lege, slappe af og / eller lade sig rive med følelsesmæssigt. Det primære medie er film og videoinstallation, men hendes kunstneriske proces er præget af eksperimenterer med mange forskellige materialer og medier hele tiden, for derigennem at finde frem til sit visuelle udtryk. Hendes materialer er ofte skrøbelige og forgængelige, som f.eks. papir, tekstiler og / eller noget man ikke kan tage fat i og røre, men kun kan sanse, som lyd, duft og lys.
Kirsten Skov Bjerre undersøger gennem sin kunst hvordan historier kan fortælles visuelt, tydelige eller abstrakte, igennem video, lyd, lys, farver, strukturer og bevægelse. Igennem dette ønsker hun at skabe en oplevelse for beskuerne her og nu, og skabe nærvær hos beskueren via kunstværket.

CV

Alle besøgende, som skriver sig ind i den gæstebog der ligger i Kunsthal vARTe her i juli måned, vil have chancen for at vinde.

I slutningen af hver uge (til og med søndag den 30. juli), vil der blive udtrukket et serigrafitryk udført af film- og videoinstallationskunstner Kirsten Skov Bjerre.

Trykkene er lavet i 2016 og viser motiver fra to arbejdsophold fra henholdsvis Provence i Frankrig samt fra foråret og sommeren her i Danmark i 2015.

Der udtrækkes tre forskellige tryk for de tre tilbageværende søndage.

Silketrykkene er inkl. ramme og deltagelsen er gratis.
 

De heldige vindere kan efterfølgende hente sine værker i Kunsthal vARTe.