dato - 23. maj 17:30 til 20:00
Bente Polano (f. 1953) er billedhugger, maler og grafiker. Hun er uddannet på Danmarks Designskole og debuterede i 1974 i Rådskælderen på Charlottenborg og har siden udstillet separat og i en række gruppesammenhænge. Hun har gennem tiden udført flere skulpturer til det offentlige rum og udstillet i både Skandinavien og Europa. Blandt de senere værker er skulpturen til pladsen ved Kingos Kirke på Nørrebro i København med titlen ”Den hjemvendte”.
Bente Polano er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF), Danske Grafikere, Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) og Dansk Billedhuggersamfund (DBS) og Kunstnerforeningen af 18. November.
Tag et familiemedlem eller en god ven under armen og kom til en hyggelig aften i Kunsthal vARTe.
Vi ønsker at give vores gæster en hel unik oplevelse, derfor byder vi på smagfuld tapas + et interessant og dybsindigt foredrag af forfatter Jørn Henrik Olsen, der vil tage os med på en rejse ind i, Walk of vARTe kunstner og aktuelle udstiller, Bente Polanos spændende univers.
Den dybe indsigt i kunsten er, at så meget hverken kan siges eller forties. Billedhugger og maler Bente Polano får sagt, hvad der ikke kan siges, men som kræver at blive sagt.
Jørn Henrik Olsen vil i dette foredrag lukke op for livets dybder gennem kunstnerens værker, så tilhørerne både vil se og forstå, hvad der sker, når en uudslukkelig ild brænder i kunsten at skildre mennesket og dets liv.
Jørn Henrik Olsen fra Gilleleje er billedkunstner, forfatter, cand.theol., ph.d.
Læs mere på www.jornhenrik.com og blog.jornhenrik.com
Kl. 17.30-18.30 - Der serveres en let tapasanretning samt mulighed for at se udstillingerne og tale med kunstnerne.
Pris for tapas + foredrag: 75 kr.
Tilmelding til mk@varte.dk (senest fredag d. 19. maj)
Kl. 18.30-20.00 (ankom gerne lidt før) - Foredraget 'Gennemsigtige dybder og horisonter'.
Pris for foredrag alene: 40 kr.
Kræver ingen tilmelding (der kan betales kontant eller med MobilePay i døren)