dato - 28. oktober 13:00 til 22:00
Gunhild Bloch (f. 1949) er uddannet pottemager og kunstterapeut. Hun har deltaget i en lang række kurser bl.a. på Aarhus Kunstakademi, Holbæk og Langelands Kunsthøjskoler. Hun har i mange år udstillet på gallerier, museer, Kulturministeriet samt på flere censurerede udstillinger, og har desuden haft udstillinger i Polen, Indien og Grækenland. Hun har undervist og afholdt kunstkurser, siddet i censurkomité for en kommune og for en kunstforening, og så er hun medlem af DFB (Danske Billedkunstneres Fagforening).
Gunhild Bloch var desuden med til at stifte Sønderjyllands Kunstakademi, hvor hun underviste i en del år.
Lise Tuxen (f. 1950) er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus, Aarhus Kunstakademi og Sønderjyllands Kunstskole. Hun har udstillet på adskillige gallerier og museer i ind- og udland, deltaget på flere censurerede udstillinger, heriblandt Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup. Det er også blevet til arbejdsophold i Indien, Kina, Zimbabwe, Island, Færøerne, Grækenland og Andalusien m.fl.
Lise Tuxen har solgt til bl.a. Ny Carlsberg Fondet og Danfoss Kunstforening, og så er hun medlem af SK (Sønderjyske Kunstnere), DBF (Danske Billedkunstneres Fagforening) og Kunstnergruppen horiZont.
I forbindelse med Halloween Late Night, holder Kunsthal vARTe åbent fredag den 28. oktober til kl. 13-22
Der vil være mulighed for at se, hvad de to aktuelle kunstnere Lise Tuxen og Gunhild Bloch, har arbejdet med i løbet af måneden under deres ophold i Varde.
Besøg deres udstilling, som nu er suppleret med de sidste nye værker .
Der er også gode tilbud på originale kort samt "Vand og Sand" billeder fra Vejers.
Tilbuddene gælder også lørdag-søndag.
Håber vi ses :)
Læs mere om udstillingen her.