FINISSAGE på udstillingen 'INDE - UDE'

dato - 29. juli 15:00 til 17:00

Rune Rotevatn (NO)

Rune Rotevatn (f. 1967 i Oslo, NO) har arbejdet med sit kunstneriske udtryk gennem de sidste 25 år, men i den første tid, primært med fotografi. Det er først indenfor de sidste 12 år, at har han taget fat i andre kunstudtryk.
Han har modtaget betydningsfuld vejledning af akademiprofessorerne Dina Pickard & Jean Maxime Relange under sine mange hospiteringsophold på det anerkendte L´Academie Port Royal i Paris i perioden 2007 - 2009.
Hans kunstneriske virke består i høj grad af pennetegninger – helst udført med en gammeldags pen og blæk, alene eller i kombination med akvarel. Motiverne er forskellige typer af interiører samt en udsigt, gerne gennem en større eller mindre vinduesflade, som også kan være opdelt. Billederne har også ofte andre motiver, af landskaber, mennesker / portrætter og dyr.
Rune Rotevatn har desuden udført flere performanceforestillinger de sidste par år, både i Norge og i Danmark. Her udfører han bl.a. en performance, hvor der skrives tekster med kalligrafisk skrift, blandt andet ønsker givet af det publikum som måtte være til stede. Tanken bag disse performances er at sætte fokus på brevet som en effektiv, god og nyttig, men samtidig også ofte smuk, kommunikationsform. En evne til og måde at udtrykke sig på, som man i dagens digitaliserede samfund, for en hel generation, måske er i færd med at tabe.

CV

Kirsten Skov Bjerre

Kirsten Skov Bjerre (f. 1987 Stevns, DK) er uddannet ved NTNU KiT, Kunstakademiet i Trondheim hvor hun afsluttede sin MFA Master in Fine Art i 2014. Siden da har hun arbejdet som udøvende kunstner og også som kulturformidler i både Norge og Danmark.
Hun laver sine kunstværker for at skabe et frirum for beskuerne, hvor de kan få lov til at lege, slappe af og / eller lade sig rive med følelsesmæssigt. Det primære medie er film og videoinstallation, men hendes kunstneriske proces er præget af eksperimenterer med mange forskellige materialer og medier hele tiden, for derigennem at finde frem til sit visuelle udtryk. Hendes materialer er ofte skrøbelige og forgængelige, som f.eks. papir, tekstiler og / eller noget man ikke kan tage fat i og røre, men kun kan sanse, som lyd, duft og lys.
Kirsten Skov Bjerre undersøger gennem sin kunst hvordan historier kan fortælles visuelt, tydelige eller abstrakte, igennem video, lyd, lys, farver, strukturer og bevægelse. Igennem dette ønsker hun at skabe en oplevelse for beskuerne her og nu, og skabe nærvær hos beskueren via kunstværket.

CV

Kom til finissage på Kirsten Skov Bjerre og Rune Rotevatns udstilling INDE - UDE.
Her vil der blive mulighed for at opleve de værker kunstnerne har lavet under deres ophold i Varde.