dato - 20. juli til 30. juli
Birthe Gawinski (f. 1945) er autodidakt kunstfotograf. Hun bor og arbejder i Varde. Interessen for fotografiet har hun haft siden hun som 30-årig begyndte at fotografere på amatørbasis. Denne interesse voksede ved digitalfotoets fremkomst.
Hun er uddannet cand. Phil og E.D. i spansk og har tidligere arbejdet som lektor, oversætter og ordbogsforfatter, og deltaget i flere kurser på Borups Højskole og Kunsthøjskolen i Holbæk.
Birthe Gawinski har været medlem af Billedkunstforeningen BRA i ca. 10 år og har arrangeret fotoworkshops og fotokonkurrencer for børn og unge.
I uge 29 og 30 onsdag til fredag kl. 13.00-15.00 og lørdag kl. 10-12 er der mulighed for at lave sit helt eget blomsterkunstværk i Kunsthal vARTe. Kunstfotograf og aktuelle udstiller Birthe Gawinski giver gode råd og kyndig vejledning undervejs.
Først presser og tørrer vi blomsten, derefter tager vi fotos og til sidst printer vi det færdige blomsterværk ud.
Så kom ind og få din yndlingsblomst foreviget eller lav en personlig gave til en du holder af.
-----------------------------------------------------------
Blomsten må maks. være 5 cm i diameter
Deltagergebyr 25 kr. til materialer
Ingen tilmelding