ARTIST TALK ved Kate Skjerning

dato - 19. januar 14:00 til 15:00

Kate Skjerning

Kate Skjerning er uddannet tegner / grafiker fra Designskolen i Kolding. Hun har udstillet adskillige steder i ind- og udland, og lavet flere udsmykninger. Af projekter i det offentlige rum i nærområdet, har hun lavet et midlertidigt projekt med 900 appelsiner i blodbøgen foran Museum Frello i 2016-17, en lys-installation Varde Å ved Østre Omfartsvejen under Vadehavsfestivalen 2014, og en kunstrute i Ål Klitplantage i 2013 om den tidligere flygtningelejr der. Desuden har hun lavet plakaten til Varde Fest- og Kulturuge, som blev brugt fra 1992-2017 samt dekorationen af den 90 m2 store kuppel på Tirpitz fra 2008.
Kate Skjerning har modtaget flere legater og legatophold, og hun er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS).

CV

I forbindelse med sin udstilling BLÅ VINTER afholder billedkunstner Kate Skjerning en artist talk, hvor hun vil fortælle om sin kunst, inspiration og passion.

Alle er velkomne.