ANAMORF – Lydperformance af Andreas Stoubye Johansen

dato - 8. december 15:00 til 17:00

Andreas Stoubye Johansen

Andreas Stoubye Johansen (f. 1978) er lydkunstner og musiker. Han tog sin afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2004, og har udstillet på bl.a. Silkeborg Bad, Galerie Wolfsen i Aalborg Brandts Klædefabrik i Odense og Vejle Kunstmueseum. Derudover har han afholdt koncerter og lydperformances i bl.a. Wien og Istanbul, samt flere steder herhjemme.
Andreas Stoubye Johansen arbejder med modulære synthesizere og hjemmebyggende instrumenter, hovedsagelig med forestillinger og lydinstallationer, der præsenterer magnetiske instrumenter og skulpturer. Han har en særlig interesse i at skabe autonome systemer der spiller af sig selv.

CV

I forbindelse med ferniseringen af udstillingen AURALT KREDSLØB af keramiker Anna Samsøe & lydkunstner Andreas Stoubye Johansen, afholder Andreas Stoubye Johansen en lydperformance og samtale om hans projekt med lys og lyd.
 
"Anamorf" er et projekt, der oversætter lys / skygge til lyd. Med forskellige objekter i rotation skabes sekvenser af lysbilleder. Lyscensorer forbundet til en modular synthesizer, bliver brugt til at modificere lyden.
 
Andreas Stoubye Johansen har mange års erfaring i arbejdet med lyd og er den stolte opfinder af Magnetaren og Magneturn. Hans optrædener bærer ofte præg af et særligt fokus på abstrakte lydlandskaber og strukturerede rytmiske mønstre.
 
Læs mere om udstillingen her