AFTENÅBENT

dato - 21. marts 13:00 til 21:00

Simone Berrini (IT)

Simone Berrini (f. 1977) er italiensk billedkunstner, der er uddannet på Kunstakademiet i Milano og som nu bor og arbejder i Odense.
Siden han var teenager, har han været fascineret af mennesker og dyr, og arbejder med dyrebilleder for at skabe opmærksomhed på mennesket. Han mener, at kunsten skal omhandle vigtige emner som miljø, frihed, kreativitet samt skabe dialog mellem mennesker fra forskellige kulturer. Hver gang han begynder på et nyt værk, føler han det er en hyldest til den evne mennesket har fået til at skabe positive og sensationelle ting. Det kan gøre livet bedre for menneskeheden såvel som for miljøet omkring os.
Simone Berrini har deltaget i forskellige kunstfestivaller, herhjemme har han udstillet på bl.a. NB Galleri i Viborg, Kunstgalleriet i Odense, Lundsgård Gods i Kerteminde, og har haft flere soloudstillinger i både Danmark og Italien.
Hans værker er publiceret i adskillige kataloger og andre litterære sammenhænge, ligesom han har udført illustrationer til både logoer, CD covers, kataloger og bøger.

CV

Gitte Skovmand

Gitte Skovmand (f. 1967) er billedkunstner og ansat som projektleder / underviser i kunstmiljøer i UngOdense. Hun er ejer af Violas Værksted, der er et kunstnerværksted for børn, og er initiativtager til flere kunst- og kulturevents i det offentlige rum, hovedsagligt i tekstil street i strikkegraffiti / broderi. Hendes undersøgelsesfelt i kunsten er samvær og relationer, eller mangel på det mellem mennesker og miljøer, i det private og offentlige rum. Hun ønsker at skabe debat og opmærksomhed gennem sine værker, der ikke har én på forhånd fastlagt konklusion, men derimod flere fortolkningsmuligheder.

Kunstneren maler i serier, som ofte er tematiseret i hvilke emner der optager hendes liv. Det er som regel områder som miljø, natur, næste generations udfordringer, kærlighed og balance / ubalance, der er i fokus.

Gitte Skovmand er fast tilknyttet Galleri Himmerland og Galleri Møller i Mejeriet i Slagelse, og har udstillet i adskillige kunstforeninger, grupper og på gallerier. Hun er medlem af Gæsteatelier Hollufgård i Odense, der er en foreningen for professionelle kunstnere, og hvor hun også p.t. har en atelierplads.

CV

I forbindelse med deres aktuelle udstilling O/A Opmærksom - Attenzione holder de to kunstnere Gitte Skovmand og Simone Berrini aftenåbent i galleriet og værkstedet.

Her kan gæster komme og høre mere om de udstillede værker og om kunstnernes igangværende projekter i værkstedet.
Kunstnerne byder på et glas vin eller en kop kaffe til de besøgende - så kig ind.

 

Læs mere om udstillingen her